Tilskud til dyrkning af efterafgrøder under MVJ-ordningerne
Driver du et areal, som ligger i et Særligt Følsomt Landområde (SFL-område) har du mulighed for at søge om et tilskud på 920 kr./ha til udlæg af efterafgrøder i kornafgrøder m.v. på omdrifstarealer.
Efterafgrøder er gode til at reducere nitratudvaskningen og dermed holde kvælstoffet i dyrkningssystemet. Et stærkt incitament til at overveje muligheden for at få flere efterafgrøder ind i sædskiftet.
Med Vandmiljøplan II blev afgrødernes kvælstofnormer reduceret med 10 %, hvilket nu for alvor mærkes. I det faglige grundlag for VMP III er bl.a. foretaget gennemregninger af forskellige scenarier for en yderligere kvælstofreduktion. De billigste instrumenter til at opnå en yderligere reduktion af udvaskningen er en omfordeling af efterafgrødearealet samt et større areal med efterafgrøder.
Der gælder følgende betingelser, for at du kan søge om tilskud.
En væsentlig ting, som mange landmænd ikke opmærksomme på er, at man kun kan få tilskud til etablering af efterafgrøder, som ligger ud over de 6 % lovpligtige efterafgrøder samt de 65 % lovpligtige grønne marker. Du har dog ifølge gødningsreglerne mulighed for at opfylde kravet om 65 % grønne marker via en anden bedrift, og det kan muligvis give dig det fornødne råderum på din bedrift til at få plads til de tilskudsberettigede efterafgrøder.
Du kan som ejer eller forpagter søge om tilskud, når du på ansøgningstidspunktet har brugsret over arealet. Især som forpagter skal du være opmærksom på, at MVJ-aftalerne tegnes for enten en 5 eller 10-års periode.
Efterafgrøderne skal senest være etableret ved:
Tilsagnets begyndelse 1. september,
Korsblomstrede afgrøder sået efter høst dog senest 1. august. Korsblomstrede efterafgrøder etableret efter 1. august men inden 20. august tæller kun med som 50 %.
Det behøver ikke være det samme areal, som udlægges med efterafgrøder hvert år. Med den fleksibilitet i aftalen behøver kvik ikke blive problemet, som afholder dig fra at indgå en aftale.
Som med de lovpligtige efterafgrøder gælder det, at efterafgrøden skal efterfølges af en vårsædsafgrøde. Efterafgrøden må ikke anvendes til frøproduktion det følgende år.
Det er ikke tilladt at gøde eller sprøjte arealet med efterafgrøder fra høst og til 15. februar, og ompløjning må også tidligst ske efter 15. februar.
Marken skal mindst være på 0.3 ha, altså samme mindste størrelse som i hektar-støtte sammenhæng.
Ordningen er selvsagt mest attraktiv for bedrifter, der har mange vårsæds afgrøder i sædskiftet, da efterafgrøden skal efterfølges af en vårsæds afgrøde. Tilskuddet skal dække udgifter til udsæd og etablering samt et eventuelt tab i dæksæden.
Der er flere kombinationsmuligheder med andre MVJ-ordninger, bl.a. Ekstensive randzoner, hvor der ikke må gødes og sprøjtes, eller Ekstensive randzoner samtidig med Nedsat kvælstoftilførsel (60% af afgrødens N-norm) eller Nedsat kvæstoftilførsel alene. Det er altid vigtigt at foretage en særskilt økonomisk vurdering af de enkelte ordninger, før aftalen med amtet tegnes.
Du får et standard ansøgningsskema ved henvendelse til amtet. Skemaet kan også hentes på amtets hjemmeside. I udkast il ny bekendtgørelse for MVJ-ordningerne er der lagt op til, at ansøgningsrunden rykkes frem til 1.april – 1.juni i 2004.
Bundes staterne
I ni bundes stater giver man tilskud til reduceret jordbearbejdning under det vi i Danmark kalder mvj-ordningen. Læs mere her>>>